Overvågningsindustrien har vind i sejlene, og om ti år er vi sandsynligvis alle udstyret med elektronisk sporing. Det skyldes tre ting: penge, sjov og politisk korrekthed. Sorte bokse i biler er første, men bestemt ikke sidste skridt, skriver Indie Vids Jon Lund i Politiken.

Lige nu kører 4.000 bilister rundt i den danske trafik med en lille sort boks monteret et hemmeligt sted i karosseriet. Spørg boksen på den rigtige måde, og den fortæller alt om dine kørevaner: Hvor hurtigt du plejer at geare op, hvor mange gange du har kørt for hurtigt – og hvor du i det hele taget har været henne. I løbet af 2013 ventes antallet af boksbiler mere end fordoblet. Og det kommer ikke til at stoppe der. Det er der tre grunde til.

1. Penge
De mange frivilligt overvågede bilisters sorte boks kommer fra forsikringsselskabet Alka, og de får alle deres bilforsikring med 25 procents rabat som tak. Til gengæld stiger deres selvrisiko, hvis de er ude for et uheld, og boksen kan fortælle, at de har overskredet fartgrænsen med mere end 5 km/t. Det fortalte Alkas informationschef mig forleden – en historie du også kan læse hos Jyllandsposten. Særligt unge bilister betaler i dag kassen og har derfor meget at spare. En 19-årig mand fra København kommer for eksempel af med over 31.000 kroner om året i forsikring for en ny Skoda Citigo – uden Kasko.

Også for Alka er det en god forretning, for boksen virker præventivt, og boksbilisterne har 40 procent færre skader end andre. En del af det skyldes selvfølgeligt, at det er de pæne bilister der har valgt boksen. Men Alka skønner selv at omtrent halvdelen af 40 procents-effekten er god nok og faktisk skyldes ændret adfærd.

I dag får alle med boksen samme rabat. Men det kan ændre sig. Hvorfor skal fru Nielsen med den bløde hat betale det samme som Søren med hækspoileren? Den slags overvejer Alka, mens de studerer de tos kørselsmønstre. Snart vil andre overveje det samme, og sundhedsforsikringer er et af de næste logiske skridt: Tilbyd for eksempel supersportslige Nikolaj at slippe billigere, hvis han med et lille armbånd (som f.eks. det her fra Nike) kan dokumentere, at han holder sig i god og sund form og dermed har en væsentligt mindre risiko for at blive ramt af f.eks. en hjerte-/karsygdom. Hvis Alka eller de andre etablerede forsikringsselskaber ikke tror at deres kunder i dag er helt parate til den slags, skulle det undre mig, om ikke der ville komme et nyt selskab der ville. Måske bare et lille niche-et, med speciale i superovervågede forsikringsprodukter – og rigtigt gode priser.

2. Nytte og sjov
Bliver en bil med Alka-boks stjålet, ringer boksen selv til politiet og fortæller, hvor den er. Registrerer boksen et kraftig tryk, og svarer føreren ikke, når man ringer til hans mobil, bliver der fluks sendt en ambulance til bilens position.

Boksbilisterne er ikke de eneste, der synes, at overvågning er både smart og nyttigt. Moderne pacemakere kan selv fortælle lægen, om patientens hjerte banker, som det skal. I mindre alvorlig skala lader over en halv million danskere deres mobiler måle, hvor langt de løber eller hvor hurtigt de cykler, fordi det motiverer. Mens flere hundrede tusinde danskere automatisk fortæller Facebook, hvor i verden de befinder sig, hver gang de opdaterer deres status fra mobilen.

3. Politisk korrekthed
Overvågning og Big Brother lyder skidt. Men det gør trafiksikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse ikke. I USA bliver sorte bilbokse lovpligtige fra 2015, og herhjemme har S og DF slået til lyd for tvungne sorte bokse hos ’vanvidsbilister’. Næste logiske skridt er elektroniske fodlænker til dømte pædofile og voldsforbrydere, som giver alarm, hvis bæreren kommer for tæt på en skole eller måske et værtshus – også når den egentlige afsoning er slut. Og Tivoli-agtige adgangsarmbånd, som gør, at kun de ’rigtige’ personer let kommer ind ad hoveddøren. Vi har allerede næsten en halv million overvågningskameraer sat op herhjemme.

Jeg har selv et armbånd (som jeg også skrev om i analysen “Sådan bliver den mobile revolution“), der tæller mine skridt, måler min søvnrytme og først vækker mig, når jeg er ude af den dybe søvn. Min badevægt registrerer (som jeg berørte her) automatisk min vægt, muskelmasse og BMI.

For ti år siden ville sådan nogle apparater have været grimme og klodsede, men nu ligner de en million. Og de er ikke alene: Det vælter frem med funktionelle dimser, og kendetegnende er, at de hele tiden bliver både smartere og billigere og kan flere og flere ting. De udgør vore dages måske største teknologiske udviklingsmotor, og sammen med penge, sjov og politisk korrekthed tegner de et entydigt billede af en nær fremtid med massiv overvågning. Mange vil synke en gang eller to over udsigten. Andre vil finde ud af, hvordan de tjener penge på den. Og blive rige.

Denne blogpost er først bragt som analyse i Politiken den 30. januar 2013. Her i et let udvidet version.